Historien om ren elbiludvikling

Allerede i 1873, i anden halvdel af 1800-tallet, lavede briten Robert Davidson verdens første praktiske elbil. Det var mere end 10 år før tyskerne Gottlieb Daimler og Karl Benz opfandt den benzindrevne bil.
Davidson opfandt den elektriske bil er en lastbil, 4800 mm lang, 1800 mm bred, ved hjælp af jern, zink, amalgam og svovlsyre reaktion af det primære batteri. Derefter, fra 1880, blev der anvendt et sekundært batteri, der kunne oplades og aflades. Fra udviklingen af ​​primære batterier til sekundære batterier var dette en stor teknologisk ændring for elbiler på det tidspunkt, og efterspørgslen efter elbiler er steget kraftigt. I anden halvdel af det 19. århundrede blev det et vigtigt produkt af transport, og skrev en strålende side i historien om menneskelig transport. I 1890 kørte elektriske busser på gaderne i Frankrig og London. På det tidspunkt var forbrændingsmotorteknologien stadig ret tilbagestående, med korte kilometertal, mange fejl og vanskelig vedligeholdelse, mens elektriske køretøjer var bekvemme at vedligeholde.
I Europa og USA var toppen af ​​elektriske køretøjer i slutningen af ​​det 19. århundrede. I 1899 kørte franske Cormen Guina en 44kW baghjulsdrevet elbil drevet af to elektriske motorer, hvilket satte en rekordhastighed på 106 km i timen.
I 1900 blev der bygget 15.755 elbiler i USA, 1.684 dampbiler og kun 936 benzinbiler. Efter at være gået ind i det 20. århundrede, på grund af den fortsatte udvikling af forbrændingsmotorteknologi, kom Model T fra Ford Motor Company ud i 1908, og den storstilede masseproduktion af biler i form af samlebåndsproduktion gjorde benzinmotorbiler populær. Som et resultat blev dampmotorbiler og elektriske køretøjer elimineret i nådesløse år på grund af manglen på teknisk og økonomisk ydeevne i konkurrencen på markedet. Sidstnævnte er ved at skrumpe ind.